Summary: Hvordan kan ureflekteret motivation gribe forstyrrende ind i de studerendes videnskabelige arbejde, og hvordan kan man som vejleder forholde sig til disse private forhold på en både faglig og etisk forsvarlig måde? I artiklen vises eksempler på, at studerende nemt kan komme til at agere ud fra ureflekterede motiver i deres (projekt)arbejde med en videnskabelig pro- blemstilling. Vi trækker altid i en eller anden grad på os selv og vores livsverden i vores arbejde med en faglig problemstilling, og dette udgør både en forudsætning for, såvel som en kilde til forstyrrelser af, dette arbejde. Men endnu et aspekt kan gøre det nødvendigt at undersøge de studerendes ureflekterede motiver; menneskefagsstuderende indenfor fx psyko- logi, pædagogik, sociologi motiveres og drages ofte mod at undersøge faglige problemstillinger eller tematikker, som rummer aspekter af det, som de endnu ikke har forstået i deres eget liv. Dette er undringens baggrund, og den skaber et engagement, som er helt afgørende for, at studerende kan tilegne sig en faglig habitus. For at støtte de studerende i deres videnskabelige arbejde kan det dog blive nødvendigt som vejleder også at interessere sig for de studerendes motivation og faglige problemer ud fra et processuelt og psykologisk perspektiv. Dette kan opfattes som en overvågning af de studerendes adfærd og sproglige udtryk på et niveau, som er privat og ofte ukendt af personen selv. Denne praksis må derfor underkastes en kritisk undersøgelse og diskussion som led i at vise problemstillingerne, og hvordan de kan imødegås. Med disse forbehold argumenteres der for, at en selvrefleksiv opmærksomhed fra vejlederens side er et vigtigt uddannelsesgreb, når studerende skal tilegne sig et selvrefleksivt beredskab til at undersøge deres egen praksis. Selvrefleksion er nødvendig, hvis kandidaterne fra vores uddannelser skal rustes til at opretholde en professionalisme og videnskabelighed i forhold til de problemstillinger de arbejder med, efter uddannelsen.