Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Mordet på Lillescenen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Under et gruppearbejde om en politisk teatergruppes virksomhed konfronteres to 9. klasses elever med de vanskeligheder og den modstand, dette teater møder fra det bestående samfund.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

St. Bering Jacobsen (skole)

d. 19. dec. 2018

»Ytringsfriheden er ingen primær frihed, men helt afhængig af den trussel, som samfundet føler sig udsat for«, sagde Sven Wernström i et interview for nylig. Egentlig er det ytringsfriheden, Mordet på Lillescenen handler om. To 16-17-årige, Barbro og Tommy, fra en niende klasse i en svensk provinsby får af deres orienteringslærer til opgave at arbejde med det stedlige teaters opførelse af Bertolt Brechts: »Der Jasager und der Neinsager« - »Undtagelsen og reglen« (1930) og iøvrigt undersøge skuespiller- og teaterforhold. De overværer forestillingen to gange, hvorefter stykket tages af plakaten. De unge undrer sig, især fordi der under den sidste forestilling sker mystiske ting. Barbro og Tommy undersøger forholdene grundigt og finder ud af, at den borgerlige presse har presset teaterdirektøren dels til at aflyse stykket dels til at afskedige en del af de unge skuespillere. Miljøet er sikkert beskrevet med mange enkeltheder, men personskildringen er svag, f. eks.lærerskikkelserne, en reaktionær og en idealistisk. Det samme gælder de øvrige voksne. Barbro og Tommy står stærkere, men er alligevel kun skitser. Udover teaterforhold beskrives stedlige industriforhold, pressen og dens betydning gennemgås som en klassediskussion, dg bogen giver en kort skildring af chikanerier mod skuespillerne, provokationer forårsaget af reaktionære kræfter. Illustrationerne - 3 i alt - i sort/hvidt virker meget tamme. Teksten kan læses fra ca. 12 år. Ved oplæsning kan teksten danne grundlag for diskussioner om presse-, skole- og teaterforhold.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Bente Skat Andersen (børn)

d. 5. apr. 2019

I forbindelse med overværelsen af en politisk teatergruppes forestilling får Barbro og Tommy fra 9. klasse overladt et gruppearbejde om pågældende teaters virksomhed. De 2 elever kommer fra henholdsvis et overklasse- og et arbejdermiljø og er præget heraf, men det lykkes dem at komme ind på livet af det politiske teatérs ideer og kamp for at få lov til at fungere. Bogen er ikke blot politisk, men også omgivet af mystik, idet et tilsyneladende harmløst skud på scenen vækker Barbros nysgerrighed. Ved at studere anmeldelser og ved interview med teatrets medarbejdere står det Tommy og Barbro klart, at teatergruppen har mødt megen modstand fra det etablerede teater. Gruppens medarbejdere både er og bliver generet af de højreorienterede elementer i byen. På det tidspunkt, hvor de 2 unge har fået til opgave at indsamle oplysninger om teatret, er nogle af skuespillerne netop blevet sagt op, hvilket er et bevidst forsøg på, fra teatrets ledelse, at splitte gruppen. Bogen ervelskrevetogen fin debatbog, men som alle Wernströms bøger venstreorienteret. Frem i søgelyset trækkes i denne fremstilling naturligvis først og fremmest det politiske teaters eksistensberettigelse og samarbejde bl. a. med samfundets tabere og med arbejderklassen. Lærerens holdning til politik i skolen belyses, såvel som pressens magt. En meget anvendelig bog både til de ældste af børnebibliotekets benyttere og til ungdomshylden.



Informationer og udgaver