Kritik af tavsheden

IMs nye bog hører til hans »åbne«, d.v.s. at overordnede kunstneriske hensyn er veget for et direkte kritisk indhold. Imidlertid betyder det ikke for en digter som IM, at hans sprog blir slapt, han er vel den eneste danske digter som både kan skrive enkelt, politisk og samtidigt i et sprog, der ikke rasler af klichéer fra den verden som anskues. Her understreges det direkte af, at bogen er skrevet i hånden. Ganske vist fremholder IM selv, at det ikke skyldes et æstetisk påhit, men skyldes at Gutenberg har overlevet sig selv. Dog, det får tekstmæssige konsekvenser, han ikke skal være ked af; for læseren gør det bogen meget nærværende, virker næsten som en personlig henvendelse, et brev fx. Disse kritiske breve kan nok i første omgang forstemme ved sin sønderlemmende, præcise kritik af alle tænkelige menneskelige og politiske relationer - hvad blir tilbage? Den peger og peger, men tilbyder ingen nemme løsninger. Det blir op til læseren selv at tolke denne skrift på væggen, skrevetfor at få tavsheden i tale - og til at tale.

Læs hele vurderingen