L.s titler siger ofte noget om bogens egentlige ærinde - her som tidligere er det et opgør med fortid - ikke spec. den nazistiske - men problematikken ved skyldspørgsmål for gjorte og ugjorte gerninger. Rammen er endnu mere pædagogisk end i Tysktime (70.45.60): en rektor (af gammel skole), en dr. pæd. af nyere skole - og en lærer af nyeste mødes for at færdiggøre et afsnit i en lære- eller læsebog for ubefæstede sjæle. Handlingen udspilles i Vesttysklands pædagogiske hovedstad - Hamburg, - man burde sige handlingerne, for til selve hovedskildringen af de tre's drøftelse om det formålstjenlige (pædagogiske!) ved at indlemme et afsnit med overskrift som bogens titel, får vi skildret de tre's privatliv under den række møder, hvor de søger at vælge eller komponere egne tekster. Denne konfrontering mellem job og privatliv er der kommet meget godt ud af, men bogen skal komme til at virke langstrakt, fordi der ved siden af hovedhandlingen er tilsat yderligere 3 romaner. Da ethvertbibliotek har masser af lærere og andre pædagoger som lånere, er denne murstensroman rimeligt inventar på alle biblioteker, også de såkaldte deltids.