Børn får de særeste forestillinger, når de lytter til voksnes samtaler, således også i denne bog, hvor pigen, hovedpersonen i bogen, forestiller sig, at russerne er udyr, der optræder barbarisk, skærer brysterne af kvinder o.s.v. Bogen fortæller i sin begyndelse om krigen, og dens følger for Wiens befolkning. Vi lærer farmor, farfar , fru Braun og hendes familie at kende, idet deres skæbner fortælles kort og præcist for os. Familien flygter ud i Wiens forstæder, for der falder der ingen bomber, de er for dyre til den spredte bebyggelse. Russerne kommer og de bliver indkvarteret i vores families villa. Køkken i lysthuset i haven med en skrædder Cohn, som kok. I resten af bogen fortælles spredte træk om samkvemmet med russerne, vi møder gode og dårlige mennesker, men ingen der opfører sig som frygtet, jfr. ovenfor. Bogen er velskrevet og uden tvivl rigtig tænkt i en 10-års piges hoved, om bogen vil fænge er en anden sag, den virker ikke spændende. Kan læses fra 5. klasse.Sidsti.bogen får vi en slags forord, en slags bekendelse fra forfatterens side, den kunne godt undværes og er uden betydning for læsning af bogen.