Byggeri er en mangetydig bog, meget bevidst både socialt og politisk. Den begynder med en mand, der ligger for døden, og den slutter med en mand, der dør. De er måske identiske, for personerne i det omfattende persongalleri, i byen og på landet, låner træk hos hinanden. De er produkter af det samfund de lever i, ikke sådan at de er uden individuelle træk, men deres tanker og handlinger er fastlåst. Det er Smærup Sørensens bedrift, at han ikke blot har villet lave en generationsrapport om menneskers forhold til og afhængighed af hinanden. Det fortæller bogen en hel del om, men dens egentlige ærinde er at afdække det skjulte mønster af vold, grusomhed og manipulation i et samfund, der gør individet ufrit. Romanen er selv et sindrigt bygningsværk, der både bygger op og river ned, men den hviler på et meget sikkert fundament.