Det går forbi mig

Der har ofte været noget blødt, foreløbigt over Leths tekster med det til følge, at først den tematiske sammenhæng, forløbet, har givet dem udsagn og styrke. Noget tilsvarende kan siges om denne bog, titlen peger på en bestemt iagttagerholdning, en linseagtig registrering af ting og mennesker, der glider forbi. Værket indeholder netop en række henvisninger hertil, til scene, serie, kamera. Henimod slutningen finder man et digt der på en meget eksplicit måde præciserer denne holdning, Leth også har indtaget som filmmand. Det hedder om denne kamerateknik, at den afsætter en »række uafhængige, ligesom tilfældige signaler - / som bagefter dukker op i den færdigredigerede / film som en hemmelighedsfuld, uforudsigelig / syntaks«. Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet: de »bløde« tekster indeholder en skjult syntaks, der træder frem for læseren, idet han kombinerende bryder igennem fiktionen, der fastholder omverdenen i en lidenskabelig distance.

Læs hele vurderingen