Bodelsen er i denne novellesamling vendt tilbage til sit barndomsmiljø i Gentofte kommune, det som han allerede skildrede i debutromanen / de lyse nætters tid. Novellerne foregår i slutningen af 40erne og i 50erne og en del af dem har fælles personer. De medvirkende er skoleelever fra pæne, meget borgerlige hjem, deres forældre, samt et par lærere fra gymnasiet, hvor de unge naturligvis havner. Der er gode portrætter både af nogle af de unge og f. eks. af en hjemmegas af en Ordrup-frue, og i de omhyggelige og detaillerige noveller får man desuden megen tidskolorit. Bl. a. kan man genopleve lydene og maset, der var forbundet med at fyre med koks i centralfyret eller pludselig erindre hvor få biler, der egentligt var. Det var nærmest lidt uforsvarligt, hvis en adjunkt med kone og tre børn kørte Nimbus med sidevogn, - økonomisk uforsvarligt altså. I al deres udramatiske og stilfærdige realisme giver novellerne som helhed nok et ret sandt billede af livet i den velhavendevillabyi50erne. Det er ikke en af Bodelsens mest spændende bøger i nogen forstand, men det er godt håndværk inspireret af en god hukommelse.