Da Marianne Larsen udgav debutbogen Koncentrationer (1971), kunne man læse sig frem til en sikker fornemmelse af, at man her havde noget særligt, ja enestående i hånden. Siden har bog efter bog føjet sig til og gjort fornemmelsen til vished. Modsætninger, som foregår på mange forskellige indre og ydre planer, er den niende bog i rækken. Den er sikker som de foregående og vil - til den, der ikke bare slendrer igennem den - afgive forfatterskabets særlige og fortrolige tone »hjorte går frit ud af byens slum / som fri dekorationer / til nye blankslidte ømme tanker«, hedder det f. eks. i et af de mange digte, der ligesom krænger sig fri af hverdagsrammerne for at hænge frit svævende i de fantasiens luftlag, som gennemskinnes af poesiens højblå farve. Dem der ikke kan se det, selv om de ikke lige ved det, er ikke kommet videre, end til at skrive poesi med z.