My life as a man (1970), der nu foreligger i Arne Herløv Petersens oversættelse. bevæger sig langsomt ind i Peter Tarnopols - en jødisk succesforfatters - privatliv: et mønster af orden der forkludres og nedbrydes. Først læser man to længere noveller (den første skrælsk og saftig, den anden temmelig omstændelig) fra Tarnopols hånd, og dernæst nedbryder Roth fiktionen for at lade Tarnopol »afmystificere« sig i en lang selvbiografisk fortælling, som kredser om forvirrede og problematiske kærlighedsforhold. At komme nærmere ind på en omtale af den sindrige komposition, der udjævner grænsen mellem fiktion og virkelighed, vil føre for vidt.. . Selv om bogen her er langt mere facetteret end den sidst oversatte roman af Roth, Brystet, så er den desværre sine steder næsten uoverkommelig kedelig. Og det jødiske miljø Roth tegnede så autentisk i en roman som Portnoys genvordigheder, er her stillet ud i kulissen. Vigtigt og stærkt i denne - som i andre Roth-bøger, er en viden om dekatastrofale langtidsvirkninger af barndommens opdragelsessituationer. Netop de smertelige situationer klæber sig traumatisk til den voksnes nervesystem. Oversættelsen lyder rigtig og indforstået.