Helge er en sygeligt uselvstændig, ung mand på 23 år. Så uselvstændig, at han nærmest er pseudodebil. Og man undres ikke, når man stifter bekendtskab med hans hjem, hvor moderen gør alt, for at han skal blive ved at være barn, han er den eneste, og hun er sygelig angst for, at han en dag skal forlade dem. En dag møder Helge så på sin arbejdsplads en sød nige (han er maler, hun gør rent). De bliver glade for hinanden. Hun er den beskyttende type, naturlig og forstående, kan li' den uselvstændige, naive, bange, store dreng. Og han er lykkelig. Hun ser ikke som andre kritisk vurderende på ham, hun er beslutsom og vejleder ham uden formynderi, han mærker selv, at han forandres efter at have truffet hende, han får mere selvtillid og tro på tilværelsen. / Bogen giver en troværdig og sikker psykologisk skildring af, hvordan et menneske kan forandres, når det møder kærlighed og forståelse og tillid. Også billedet af forældrene - specielt moderen - er præcist og med til at hæve bogen opi et højt plan. Det forekommer mig, at Hans Peterson har sikrere blik og øre for unge og voksne end for mindre børn (replikken) denne er en af Petersons hidtil bedste. En letlæst bog, som giver stof til eftertanke. Fra ca. 7. klasse. Evt. klassesæt.