Den mystiske flod er 8. og sidste bog i den "mystiske" serie. Om E.B. er holdt op her af mangel på nye ideer, ved jeg ikke, jeg kan blot konstatere, at denne bog ligner Det mystiske skib meget. Den handler også om en gammel skat, der er skjult i en tempelruin. De fire børn finder ruinen, og en mand, der udgiver sig for at være arkæolog, prøver at få fingre i skatten; men takket være de fire kan myndighederne overtage udgravningen af templet. Spændende som de andre i serien.