En tid alene

Med sin nye roman En tid alene griber Chr. Kampmann igen tilbage til de milieu'er, de persontyper og de problemer, han tidligere har skildret med en så indlevet forståelse. Hovedtemaet for denne roman er ensomhed, og næsten alle personerne og deres indbyrdes relationer er først og fremmest karakteriseret ved en fatal mangel på fortrolighed, tillid og forståelse. Hovedpersonen Laust Dam er en pensioneret jurist, hvis manglende evne til menneskelig kontakt og glæde har taget livet af hans kone og anbragt ham i en position, hvor hans eneste kontaktflade med livet er en 7-årig dreng Jan, som en gang om ugen besøger ham. Men en skønne dag dræbes Jan under en lastbil, og bogen beskriver Laust Dams, hans omgivelsers, drengens forældres og deres omgivelsers reaktion på dette. Som i Chr. Kampmanns tidligere bøger - med en beklagelig undtagelse i Pinde til en skønskrivers ligkiste - er der mange fine og rigtige iagttagelser i milieubeskrivelsen, og Kampmann demonstrerer endnu engang, medhvilken virtuositet han kan skildre en person, som ligger så tæt op ad f. ex. det patetiske eller det latterlige, at karikaturen ligger lige for, uden at han dog på nogen måde udleverer sine personer. En af Kampmanns bedste bøger.

Læs hele vurderingen