Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

De enøjede tyveknægte


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


To børns vanskeligheder, da de opdager et forsøg på at stjæle penge fra parkometre.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen kom første gang på dansk i 73. Nu er der så lejlighed til at supplere første bind om Mads og Påivi alias Dunder og Brag. En både vel-skreven og morsom bog om to halvstore børn, deropdager, at Påivis mors logerende og dennes kammerat har fundet på en fidus med at ombygge byens parkometre til spilleautomater. Da Dunder og Brag endelig har opklaret alt og har overbevistpolitiet om historiens rigtighed, er de blevet overhalet indenom af politikerne, som allerede har fundet ud af, at der her er en mulighed for at styrke byens slunkne finanser, og har inviteret deto fidusmagere på middag med henblik på videre samarbejde. Med mild ironi berøres desuden trafikproblemer, politiet, kønsroller m.m. Det er forfriskende med en børnebog, der har idé og mening udenat være kedelig og pædagogisk, men i stedet er sjov og underholdende. Egnet til selvlæsning fra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner (børn)

d. 18. dec. 2018

Mads og den finske pige Paivi, alias detektiverne Dunder og Brag, opdager, at Jussi, den logerende hos Paivi, forbereder en storstilet ulovlighed. Sammen med en kammerat går han i gang med atbygge byens parkometre om til illegale spillemaskiner, enøjede tyveknægte. Børnenes indsats som detektiver værdsættes dog ikke af politiet, og da Dunder og Brag endelig har utvetydige beviser modJussi, har politiet i mellemtiden fået strenge pålæg om at lade ham være. Kommunalpolitikerne har fået øjnene op for den nye indtægtskilde og ønsker, at kommunen selv skal overtagespillemaskinerne, og Jussi og hans kammerat kan nu tjene stort på at bygge parkometre om for landets øvrige kommuner. En blanding af spænding, crazy humor og samfundskritik i et let og flydendesprog. Bogen udkom tidligere på dansk i 1973, og dette nye oplag er et let forstørret fotografisk genoptryk i billigbogsudgave. De enøjede tyveknægte er fulgt op af yderligere 7 bøger om Dunder ogBrag. En sjov og underholdendebørne-krimi, som tiden ikke er løbet fra. Til selvlæsning fra 10-11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Vibeke Brix (børn)

d. 5. apr. 2019

Hellberg er også gået over til børnekrimi. To børn, Påivi og Mads har dannet et hemmeligt detektivforbund, som pludselig en dag får noget at rive i, da Påivis mor tager en døddrukken landsmand med hjem. Børnene løser ganske vist mysteriet, men det får de ingen tak for, skurkene viser sig at være næsten hæderlige forretningsfolk, der af kommunen bliver gjort 100 pct. hæderlige - på den måde opnår kommunen nogle fede procenter af udbyttet. Børnene opfører sig ikke så tappert og selvsikkert som Blytons børne-helte, de er bange, bliver truet af forbryderne til at holde mund med det, de har set og gør det for ikke at bringe Påivis mor i fedtefadet, opfører sig i det hele taget, så man kan tro på dem. Alligevel er bogen meget spændende og samtidig morsom, og hvis forlaget undlader at give den en af de sædvanlige dødssyge omslagsillustrationer men forsyner den med noget virkeligt fængslende, skal den nok få mange læsere blandt de 10-13 årige. For den voksne læser rummer bogenendelmere, bl. a. en understregning af uretfærdigheden i det socialt set så avancerede svenske samfund. Kun kønsrolledebatten synes jeg, Hellberg slipper mindre heldigt fra i sit velmente forsøg.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 19. dec. 2018

De enøjede tyveknægte er en meget fantasifuld skildring af nogle finske børns samvær og forhold til den voksne verden. Sproget er fabulerende indtil det lidt søgte, og det er tydeligt, at forfatteren prøver at ramme børns udtryksform og give en autentisk skildring af deres begrebsverden. Bogens handling er svær at følge, dialogen er barok og springende, og man mærker, at forfatteren ved siden af at give os en ganske sjov historie også vil moralisere lidt over den manglende forståelse mellem barnets og den voksne verden. Bogen vil sikkert falde i god jord hos de 12-14 årige. Den skal vel nærmest placeres i genren triviallitteratur - men for den opmærksomme læser har den kvaliteter, som hæver den op over genren. Anbefales.