Sebastian bryder sig ikke om at blive vasket så meget, som hans mor forlanger, og han får held til at lukke for den store hane i vandtårnet, så alle husene er uden vand. Men nu skal han netop bruge vand til masser af ting, så han fortryder og får lukket op for vandet igen. - Morsom lille pædagogisk rigtig fortælling for 4-6-års børn om hverdagsagtige ting. Teksten er ikke søgt forenklet - der er både svære og tekniske ord, men der er også forklaringer og gentagelser, som letter forståelsen. Typografien er klar og tydelig. Illustrationer af Svend Otto S. En helt oplagt bog for alle børnebiblioteker til oplæsning fra 4 år. Selvlæsning fra 8-års alderen.