Bogen er skrevet i 1923 i Østrig, hvor Neill var medarbejder på en »fri skole«. Handlingen er opstået mere eller mindre momentant i timerne med 5 børn i alderen 7-14 år, der kedede sig i søvn over Kong Salonions miner. Bogen er en forløber for Den sidste mand i verden (1968), af gengangere er der Neill og mangemillionæren Pyecraft, begge som baggrunds-figurer, da børnene nedlægger veto, når de (børnene) ikke er i focus. Kun en forfatter som Neill kan bryde fiktionen med dagligdags betragtninger og alligevel bibeholde spændingen. Børnene kommer på safari i Afrika, til Sydamerika og endda til Nordpolen. Bogen er nok så bloddryppende, spændende, fuld af humor og selvironisk som Den sidste mand i verden. Efterskriften illustrerer sammen med beretningen forfatterens store kendskab til børn. Kan anbefales. Fra 10 år.