Ulriks far er næsten aldrig hjemme, så han kender ikke folkene på vejen. Det gør til gengæld Ulrik, og han præsenterer gerne os og sin måbende far for vejens brogede galleri af originaler: Sørøvere, indbrudstyve, hekse, biskopper og mange flere. Far både tror og ikke tror på det hele, og efter hver visit lyder hans høflige »kig ned til os en dag« noget spagt. Han bliver da også noget konfus, da det en fredelig søndag pludselig vælter ind med folk i den pæne have. Dog, mad og drikke mobiliseres, og alle får lært hinanden at kende ved denne improviserede miljøfest. Det er nok mere en bog for voksne om børns fantasi, om forholdet børn/voksne og om miljøproblemet, end en bog for børn. Beskrivelsen af de enkelte fami-ier virker, skønt fuld af sjove detaljer og rigt illustreret, temmelig langtrukken, og de fleste børn vil sikkert synes, at der er for mange ord i bogen. Sprogligt virker den også for sej. Spang Olsen fortæller nu engang ikke så suverænt i ord, som han gør det ibilleder.