lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Bøger / skønlitteratur for børn / fantastiske fortællinger
Billedbog, 2. udgave, 1999
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Stakkels Peddersen
Sven Nordqvist
Emil fra Lønneberg
Astrid Lindgren
Ib Spang Olsens bedste
Ib Spang Olsen
Vitello bliver forretningsmand
Kim Fupz Aakeson
Syng med på hjulene på bussen
Lisbet Stevens
Min tjeneste hos bjergmanden
Ib Spang Olsen
Sikken voldsom trængsel og alarm
Peter Faber (f. 1810)
Villy Vilddyr
Maurice Sendak
Jane Goodall og de vilde chimpanser
Julie Østergaard
Her er Emil
Astrid Lindgren
d. 21. apr. 1999
af
af
Lis Mikkelsen (skole)
d. 21. apr. 1999
Rundt omkring i København stod tidligere en række ens telefonkiosker med flotte billeder, tårn og udskæringer, der appellerede til forbipasserendes fantasi. I 1964 udkom Ib Spang Olsens Kiosken på torvet, der handler om den af telefonkioskerne, der stod på Sankt Hans Torv. Bodil, som bor i en lejlighed i nærheden, vågner en tidlig morgen, lister ned på torvet og får gode hemmelige historier af kioskdamen. Senere tager hun sine søskende og de andre børn fra torvet med, så også de kan høre kioskdamens fortællinger, og på den måde får alle kioskens billeder liv. Personerne træder ud og ind af billederne, og der gives forklaringer på mange påtrængende ting: Hvor nedstammer fx chokoladeskildpadder fra? Eller hvad sker der med dem, der ikke betaler, når de ringer fra en telefonkiosk? Teksten er i forhold til de fleste moderne billedbøger ret omfattende og er fuld af ordspil og dobbeltheder. Nogle af billedteksterne er på vers. Billederne er detaljerede og gode at gå på opdagelse i. I vore moderne mobiltider kender børn ikke meget til betalingstelefoner, men bogen er en klassisk billedbog, der kan bruges til oplæsning for mindre grupper i indskolingen.
d. 21. apr. 1999
af
af
Lise Lotte Larsen
d. 21. apr. 1999
Der er gået 35 år siden bogen udkom første gang, og dens kvaliteter er stadig ubestridelige. Men det er en fortælling, der giver sig god tid med at gå i dybden og detaljen, og det vil måske kræve lidt uvant tålmodighed af nutidens tempoforkælede læsere. Historiens fixpunkt er damen i kiosken der hver morgen igennem en uge fortæller kvarterets børn små historier om alt mellem himmel og jord, figurer og billeder på kiosken, livet i gamle dage, byens liv om natten osv, alt i en slags magisk realisme der blander almindelig prosa, rim og eventyrstil. Denne udg. er i større format, alle ill. er i farver, og farvelægningen er ny og helt anderledes end den gamle kontrastrige. Her er brugt bløde "grumsede" farver i noget der ligner akvarel. Og ellers er det jo med Ib Spang Olsens billeder som med Kohberg boller: "hvad skal jeg sige" andet end navnet. Men prøver man det umulige at se på ill. som for første gang, er det egentlig forbløffende som de falder ind i tidens unge danske stil, vilde og anarkistiske som de bag deres poetiske ro er i streg, perspektiv og stil- og teknikblanding. Er alle de unge illustratorer mon inspireret af ham, eller er han måske bare den yngste og vildeste af dem? Til oplæsning fra ca. 5 år.
d. 19. dec. 2018
af
af
Karin Hansen
d. 19. dec. 2018
Om den gamle, mærkelige kiosk på torvet, hvor Jens, Karen, Karsten, Bodil, Martin og Laura bor. Kiosken har tårn og ur og stjernebilleder skåret ud i træ, og damen i kiosken har været der altid og kan fortælle om stedet, da der var en sø med vikingeskibe og ikke brosten, kiosk og trafik. Spang Olsen er særdeles veloplagt og lægger kioskdamen mangen en skrøne i munden. Der er ingen ende på hendes historier om den gamle kiosks billeder: Tvillingerne tager sig af torvets trætte politibetjent, Løven indkasserer penge for lån af kioskens telefon osv. En lidt vanskelig, men fremragende billedbog med mange fine illustrationer og en tekst, som kræver noget af såvel oplæser som tilhører. Oplæsning fra 5 år.
d. 19. dec. 2018
af
af
J. Thorulf Nielsen
d. 19. dec. 2018
Den gamle telefonkiosk og Ib Spang Olsen rummer tilsammen ingredienserne til denne overdådige fantasifortælling. I en forrygende modernistisk stil fanges vi ind af kioskens snirklede figurer og den poesi, de indeholder. Så fængslende og levende er beretningen, at man efter endt læsning føler en uimodståelig trang til at starte bilen og gå på jagt efter en af de gamle kiosker og hilse på alle de oversete snørklerier. Ja, man er endog parat til at sætte sig i spidsen for en eventuel forening for gamle kioskers bevarelse. Teksten er nok lidt vel vanskelig, men hvad gør det, denne bog skal opleves sammen med far og mor.