Flasken fuld af gift og guld

»Fossekarlen« er øsamfundets møller. Han er kommet i et modsætningsforhold til øens rigeste bonde, som forsøger at komme »fossekarlen« til livs ved at købe møllen og forlange den nedrevet. Pileurt, er en lille pige, som slutter sig til »fossekarlen«. Hendes eneste ejendele er en gammel dukke og en tryllevædske, som kan få ting og mennesker til at tale. Ved hjælp af Pileurt's tryllevædske bliver møllen reddet fra nedrivning, og det viser sig oven i købet, at den rige bonde »Vippe-Vagner« er Pileurts far. Forfatteren elsker at fabulere og give originale naturbeskrivelser. I det store og hele virker det ægte - men stilen rummer en oplagt risiko for at udarte til manér. Bogen rummer megen poesi og varme, og børn, der giver sig i kast med bogen, vil sikkert blive fængslet af handlingen og sproget. Fra 3. klasse. Anbefales.

Læs hele vurderingen

Bogen foregår i periferien af velfærdssamfundet, helt ude på kanten af virkeligheden, derude hvor logikken hører op og magien begynder. Personerne er nogle sære snegle - Fossekarlen, Natjægeren og den omstrejfende pige Pileurt (med flasken fuld af gift og guld). Naturen er fuld af kogleri, spillevende, meget tæt sanset. Handlingen er enkel, drejer sig mest om eksistensberettigelse, retten til at være sig selv på sine egne vilkår, skønt normaliteten (repræsenteret af storbonden Vagner Bukketoft) hele tiden truer med at tage magten. Der er ikke så lidt drama i særlingenes kamp mod overmagten. Det er en sikkert gennemført bog, velskrevet og dæmonisk. Men så smuk den end er, henvender den sig kun til de få. En decideret børnebog er det ikke.

Læs hele vurderingen