De skønne billeder

Romanen udkom i 1966 og oversattes til dansk i 1969. Nu genudgives den i samme gode oversættelse, og bibliotekerne kan overveje at skifte eventuelle trist udseende eksemplarer ud med et enkeltnyt. Bogen er Beauvoirs femte roman. Som det måske erindres, er det en eksistentialistisk beskrivelse af en yngre societykvindes fremmedgjorthed. Af sin lille datters spørgsmål om, hvorfor så mangesulter, hvad forældrene gør for at hjælpe de ulykkelige etc., kommer hun ud i en samvittighedskrise og tvinges til at tage sit eget og barnets liv op til revision. Det ender med, at hun gør op medde skønne billeder - det overfladiske liv og de glansbilleder, børn opdrages til at være. Bogen virker ikke særlig tidsbundet, emnet er almengyldigt og burde kunne interessere stadigvæk. Jeg synesdog, bogen er mere overbevisende som idé end som roman; der postuleres for mange ting, personerne lever ikke rigtig. Beauvoir er langt, langt væsentligere i sit selvbiografiske, teoretiske ogessayistiskeforfatterskab.

Læs hele vurderingen

Påvirkningen fra Sartre's fænomenologiske eksistentialisme er tydelig i Simone de Beauvoirs nye, lille roman De skønne billeder. Hovedpersonen Laurence, en moderne selverhvervende kvinde med succes i sit arbejde som tekstforfatter i et reklamebureau, med mand og to børn, med elsker og indflydelsesrige forbindelser, bringes af den ældste af sine piger i en situation, hvor hun pludselig tvinges til at tage stilling til det samfund, hun lever i, og det livsmønster, hun mere eller mindre resigneret har bøjet sig ind under - og tvinges til at træffe et valg. Bogens holdning er uhyre sympatisk, skildringen af personer og det overfladiske parisiske societymilieu er træfsikker og overbevisende som hos Françoise Sagan. Men i sammenligning med Simone de Beauvoir's øvrige bøger virker denne trods alt som en lidt oppustet bagatel.

Læs hele vurderingen