Er her nogen?

Den berømte negerskuespiller Leo Proudhammer får et alvorligt hjerteanfald, mens han er på scenen. Under det efterfølgende hospitalsophold genoplever han i sin særdeles rummelige og dialogsikre hukommelse en række episoder fra sit omtumlede liv. Uden hensyn til kronologien går tankerne tilbage til den fattige barndom i Harlem med den slægtsstolte, fordrukne far og den elskede broder Caleb, der kommer i konflikt med det utroligt brutale politi. Senere fulgte ungdomsår i gruppefællesskab i en saneringslejlighed, den første frækt udnyttede kontakt med teaterfolk, vekslende bijobs og den endelige succes, der var så ekstra svær at nå, fordi huden var sort. På disse forskellige tidsplaner møder vi bl. a. hovedpersonerne i hans biseksuelle kærlighedsliv: den hvide hippiepige Barbara, som han møder i slumlejligheden og som selvbevidst træder ind i værkstedsteatrets verden sammen med ham for siden at blive stjerne, og hendes modpol den sorte Christopher, der for en tid fortrænger hende.Bogen ender dog med et nogenlunde harmonisk forhold mellem de tre. Det er en meget typisk Baldwin-roman med mange selvbiografiske træk og temaer fra andre af hans bøger. Trods de mange tidsplaner er den ikke vanskelig at læse, men de mange og lange scener og samtaler føles lovlig vidtløftige. Bogen føles ca. 100 sider for lang, men bør indgå i samme omfang som hans andre romani- -a-.

Læs hele vurderingen

Denne genoptrykte roman fra 1968 (dansk 1. udgave 1969) starter, hvor mange slutter: med et hjertetilfælde. Den ramte er den berømte negerskuespiller Leo Proudhammer, der under sinrekonvalescens tænker tilbage på sit bevægede liv. Hans barndom i Harlem og forholdet til storebroderen, der blev ødelagt i et fængsel og siden blev en selvgod præst, hører til bogens bedsteskildringer. Men der er også erindringer om hans lange, slidsomme karriere, om hans bisexuelle forhold, om racefordomme og om de to mennesker, der har betydet mest for ham og som nu hjælper ham:den hvide skuespillerinde, som har elsket ham siden deres ganske unge dage i slum og værkstedsteaterskolen og den stadigt unge revolutionære neger, der både er hans elsker og livvagt. I forhold tilden også genoptrykte Mod en anden himmel er denne senere roman enklere i kompositionen, både fordi her er en jeg-fortæller, og fordi forholdene mellem køn og racer ikke gennemspilles i helt såmange varianter. Begge romaner er langeog ordrige med overflødige eller for lange sekvenser, men de er også begge interessante og begavede. Man får indblik i fremmedartede mennesker ogsamfundsforhold i de meget dialogprægede lange kapitler, og selv om Baldwin ikke er så meget en medieperson som i 60erne, er hans bøger stadig aktuelle og læseværdige, så de bør bestemtgenanskaffes.

Læs hele vurderingen