En gymnasiasts planer om i protest mod umenneskelighederne i Vietnam etc. at afbrænde sin hund på Kurfürstendamm i Berlin (tid: jan. 1967) er det centrale handlingsmotiv i Grass' nyeste værk, hvis hovedtema: revolution ctr. fremskridt ad fredelig vej belyses på intelligent, omend ikke altid lige anskuelig vis i dialoger mellem en filosofisk, senecaberuset tandlæge (der hylder "den forebyggende odontologis princip") og hans patient, en 40-årig gymnasieadjunkt med en fortid som ungdomsbandefører og som (påstået) maskiningeniør ved en cementfabrik. En gymnasiekollega med en fortid som gruppefører i naziorganisationen BDM, en elev, der i forsøg på at fremme kammeratens "happening" forfører sin lærer samt dennes eks-forlovede, er de øvrige optrædende. Disse er dog kun typer. Det centrale er den spændende og tankevækkende, men ofte komplicerede dialog og den håndfaste, men meningsfyldte symbolik: Målet den totale fjernelse af støvet - tandstensslammet som det forstenede had den truedetandnerve som billedet på 1) den krisefyldte forlovelse, 2) det syge samfund. Kompositionen er løs og slutningen en fuser. Bogen savner de tidligere værkers frodighed. Mange G.-læsere vil føle sig snydt; til gengæld må bogen formodes at kapre nye læsere blandt liebhavere til Marcuse, McLuhan, Che Guevara og Cleaver m. fl.