Denne bog er en drøm er skam virkelig nok og hører tilmed til det bedste man har set fra Borums hånd, fordi han her i så godt som alle digte når en præcision, man tit har savnet i de andre bøger. Det kan skyldes, at han her ikke har skrevet på en krise, og derfor lykkes netop hans korte form. Den overspændes ikke, men placerer sig smukt i en hårfin balance mellem intethed og althed, i en tomhedsoplevelse som er noget nær det nærmeste man kan komme verden. Det giver en drømmeagtig gennemsigtighed, som dog jordfæstnes i en meget sikker udnyttelse af hverdagssproget. De nye ord han skabte tidligere manglede ofte en tolkning i den øvrige tekst og endte derfor let i det sentimentale, men her er der en ligelig fordelt vægt i alle tekster. Og derfor finder jeg, at Denne bog er en drøm virkelig er en sejr for Borum.