Poul Borum er tæt ved de nære ting. I sine digte aflytter han verdens puls. Her er fremragende digte om livet og døden, om nærvær og fravær, om kærligheden, barndommen, naturen. Ind imellem er der også mindre fremragende ting, digte som kører på metoden - eller blot uddistanceres af de helt store. Det er åbne og ligefremme digte, som meddeler sig lavmælt og fortroligt, ikke uden en vis patos. De kan være lidt højstemte, lidt sakrale nu og da, - men storladne, det er de. Alt i alt en fin samling digte, som føjer sig smukt ind i rækken.