Pinde til en skønskrivers ligkiste

Forfatteren Christian Kampmann skriver en roman om de to forfattere Bram og Brask, der skriver en roman om de to forfattere Brogård og Bagger, der skriver en roman om forfatteren Cay, der har fået en idé til en ny roman, i hvilken forfatteren hele tiden skal skifte. Cay er gift med Camilla, der skriver en roman - med skiftende forfattere - om forfatteren Curt, der skriver en roman om forfatteren Bertha, der skriver en roman om forfatteren Max, der skriver en roman om forfatteren Connie, der har skrevet en roman om Camilla. Og for at det hele ikke skal være løgn, indledes bogen med fortællingen om Camilla, en lille slap historie på 30 sider om en kvindes totale ydmygelse. Resten af bogen udnyttes til at lade tre-fire forfattere og lige så mange kritikere - som skifter navn for hver sekvens - udtale sig om hinanden og bogen. Disse optrædende har - som det sig hør og bør i dag - levende modeller, så man sidder hele tiden og siger til sig selv: Der er Rifbjerg ... og der er Bodelsen. . . og der er o.s.v. Nøgleromaner er forfærdelig irriterende, og denne er ingen undtagelse. Og en roman om en romans tilblivelse vil uundgåeligt blive sammenlignet med Sarraute's Guldfrugterne, og så er denne unægtelig en tynd kop pose-the.

Læs hele vurderingen