Peter Poulsens fjerde digtsamling er hans hidtil bedste. Mens de tidligere har været pæne indtil det artige, er denne mere sprælsk og spændende. Her risikeres noget, uden at Peter Poulsens formelle evner er sat over styr. Det klæder dem at blive brugt til noget. Trods adskillige udfald mod den nye sprogbevidste digtning benytter han selv adskillige af dens metoder med godt udbytte, så hvorfor egentlig beklage sig? Det er dejligt at se et forfatterskab vikle sig fri af normer og modernistiske konventioner og tendere mod en friere udfoldelse med flere midler end før. Peter Poulsen fortjener opmærksomhed omkring Mennesket lever ikke af skyer.