Netop som man ude omkring går til energisk angreb på »billedpoesien«, drives denne herhjemme til et højdepunkt af Jess Ørnsbo. Hans nye digtsamling ligger stilmæssigt nær de to foregående og tilsammen danner hans tre bøger allerede et af de betydeligste og mest personlige blandt nyere danske forfatterskaber. Som lyriker oplever Jess Ørnsbo omverdenen atomiseret, og han føjer de fritlevende elementer sammen til digtorganismer af en ny og frygtelig skønhed. Hans humor kan udløse groteske virkninger, men er slet ikke altid vel anbragt. Forude aner man vanskeligheder for denne sentblomstrende stil. Men tusdigteren Ørnsbo skal nok vide at styre sin kurs; hans talent er stort.