Efter de fantasifulde krøniker Kristentliv ved jøkelen og Indensognskrønike, der handler om islændingenes særprægede forhold til kristendommen, kommer nu en ikke mindre fantastisk krønike om deres lige så specielle forhold til sildebestanden indenfor de gamle fiskerigrænser. Sild var ikke mad for en god islænding, den kunne kun bruges til gødning, minkfoder og eksport til sære udlændinge. Handlen blev dirigeret af uforbederlige hasardspillere som bogens ene hovedperson Islandsbersi, en hjertelig og folkekær storkapitalist, der kunne sætte hele sæsonens rige fangst overstyr ved ikke at sælge i rette øjeblik. Han skildres af bogens fortæller, en islandsk forfatter og fuglehandler, der nogle gange i sit liv støder på denne elegante kæmpebamse med det skiftende held. Desuden er der naturligvis en mængde sidehandlinger, indskud og løse tråde, det hele er meget kapriciøst, sjovt og satirisk, men man skal nok være fra Island for at forstå alle Laxness' finter, hvad enten det drejer sigom import af sydfrugter, der kun må bruges til minkfoder eller om de lokale revolutionære. Det er i al fald blevet til en fabulerende og stedvis overmåde vittig bog om Guds gode gaver: sildene, der nu er ved at uddø p.gr.a. alt for effektive fangstmetoder og alt for kortsynede mennesker. Sild var godt - Laxness er endnu frisk og god. For alle bibliotekstyper.