Ravnen : en digtkreds

Der er noget mærkeligt gammeldags ved Thorkild Bjørnvigs nye digte eller rettere: digt. For der er tale om helhed, næsten om sekvens, historie. Mere en sindets historie, erkendelsens vej fra dump desperation via besværgelser af kosmos og menneskeeksistensens grundvilkår til en meget hårdnakket fastholdt indsigt fra et punkt, som forfatteren møjsommeligt kæmper sig til. Først og fremmest vidner dette mægtige digt om Bjørnvigs utrolige formåen, hans versevne, hans aldrig trættede billedfantasi. Dernæst måske om en velkommen stimulans i et forfatterskab, der var ved at synke hen i for fastlåsede opfattelser. Den klarhed som Bjørnvig ellers står så sikkert for er også til stede i dette værk, men på så uendeligt komplicerede betingelser, at den ind imellem vansires, billede dynges på billede og blusser op, men takket være forfatterens usalige forkærlighed for strofen, den 4-linjede, tvinges han og læseren op i lagdelinger og hedegrader hvor kunstneriske kriterier ikke altiddominerer. Både Bjørnvigs styrke og hans problematiske udnyttelse af den er her klart manifesterede. En selvfølgelig anskaffelse.

Læs hele vurderingen

Ravnen blev ved udgivelsen 1968 sammenlignet med bl.a. Grundtvigs Nytårsmorgen - og digtkredsen er et afgjort hovedværk i nyere dansk lyrik, som f.eks. Rifbjergs Camouflage eller IngerChristensens Det. Desværre kan man sige: kun læst og forstået af få. Bjørnvig karakteriserer selv i sin omtale i Pagten Ravnen således: "tilsyneladende er (det) blevet næsten ulæseligt formennesker". Ny udgaven er ændret, forf. har arbejdet videre på den, i det mindste også for at gøre digtet mere læseligt. Der er strøget strofer, som forf. ikke kan anerkende i dag, og andrestrofer, der standser strømmen i digtet, er også udeladt. I alt et par dusin strofer er gledet ud. Og en del andre er om- og/eller sammenarbejdet. Om bearbejdelsen vil gøre dette dybt originale ogfascinerende værk om krise, splittelse og forsoning mere læseligt for mennesker, det kan kun tiden vise. Men Bjørnvig har åbenbart levet organisk med digtkredsen, der nu fremstår to- og ikke 3-deltmed 14 digte i stedet for 12. Så det måvære rimeligt at man respekterer hans ønske om, at det er denne udg. publ ikum skal møde Ravnen i ( så kan man magasinere 1. udgave til glæde forlitteraturhistorikerne). - Kildebæk udnytter virkningsfuldt ravnesymbolikken direkte i et godt stykke sort/hvid grafik.

Læs hele vurderingen