Denne bog, en af Sigrid Undset's første, er blevet omtalt som kun en saga-pastiche. Den er dog mere end det, den skildrer selvstændigt og med stor indlevelse evige problemer som skyld og ansvar mellem mennesker. Sigrid Undset bruger allerede her fint det middelalderstof, som hun senere med suverænt mesterskab behandler i Kristin Lavransdatter. Fortællingen om, hvorledes Viga-Ljot tager Vigdis med vold og deres livslange kærlighed og had til hinanden, er skrevet i et knapt og smukt sprog. Levende og overbevisende skildres forhold og tankesæt omkring kristendommens indførelse på Island. En fin og tæt bog, der vil blive hilst velkommen af de lånere, der kun læser S.U. på dansk.