Spionen ud af den blå luft

Forfatteren O. Milther (læses Nul Milther) griber sin kone i utroskab (efter at hun har grebet ham). Ingen af dem vil være den første til at forsøge en forsoning. O.M., der befinder sig i en produktionspause, søger nysgerrig, tøvende at udspionere den troløse og med det underliggende motiv at spille stærk mand og trække hende hjem ved håret. Efter de indledende kapitler glider romanen over i at være en satire på det spionfrygtende Danmark, der præsenteres raket-dele-fabrikanter, middel-overklasse grosserer, politi med løse stave og en milther-læsende taxachauffør, der tror at O.M. arbejder for grosserer A. Nielsen. O.M. ligner Villy Mantel fra Hanegal og Ukendt offer lidt for meget, det er en af Ørums ferme romaner. Slutning: forfatteren, altså Milther, har stof til en ny roman. Men selvfølgelig skal den anskaffes. Ørum skriver aldrig helt med venstre hånd, og der er passager, der er Ørum, hvor han er bedst, og den holder målet som underholdning. P.Ø. er flittig, og hvor en delaf hans læsere siger »rutine«, burde de måske sige »vedligeholdelse«.

Læs hele vurderingen