Ariel

H. C. Branner har med sin sidste novellesamling forsøgt det næsten umulige: at kappes med sig selv. Det kan ikke nægtes, at de tre første noveller trods deres udsøgte stilkunst og uomtvistelige ægthed (Branner leverer aldrig noget uægte) er et møde med en træt virtuos, som inspirationen har svigtet. Først i den sidste, der til gengæld er en hel lille roman, lykkes det. Her mærkes inspirationen, her får skildringen liv. "Skrevet i vand" hedder novellen, men den er skrevet i blod. Det ældgamle rejsemotiv forvandles her af digteren, der har vedkendt sig sin angst og sin afmagt, til hele det moderne menneskes situation: en håbløs, desperat flugt, der kun kan føre ind til døden. En så dirrende intens og ærlig historie vover kun en stor digter at fortælle. Herhjemme har vi ingen anden, der gør ham det efter.

Læs hele vurderingen