Skygger i paradiset

Hvis der skulle være læsere, der har tabt respekten for forfatteren til Intet nyt fra Vestfronten gennem de bøger - eller nogle af dem - R. skrev efter 2. verdenskrig, så har de en chance for at genopleve R.s come back i hans sidste arbejde, der kom på tysk i 1971, og som ved Mogens Boisen foreligger på dansk allerede i første halvår 1972. I begge tilfælde efter hans død. Temaet er fortærsket: flygtningeskæbner fra »Det 3. Rige«s helvede. I New York. 1939-45. Stilen er traditionel, men Remarque har været sine bedste talenter tro: evnen til at fortælle en spændende historie og evnen til at karakterisere sine personer gennem replikker. Flygtningen Robert Ross bliver en af de »heldige« der overlever flugtens forbandelse, men bliver belønnet ved at vende hjem til et »nyt helvede«, hvor ingen vil huske, hvad der skete i går: angsten er stadig dominerende drivkraft i det land, han måtte forlade 6-7 år tidligere. Som den er det i det land, han flygtede til. I hvert fald i det miljø hanlærte at kende. Det er et nej til de tyske og amerikanske samfundsforhold, han levede i, men et ja til de mennesker, der nødvendigvis måtte leve i disse miljøer - eller fysisk flygte fra dem. Trods manglende fornyelse i sprog og stil er det en særdeles levende og ærlig bog, og den vil sammen med hans første bøger og Den sorte obelisk blive de »langvarige« romaner i forfatterskabet.

Læs hele vurderingen