Kongen er mulat men hans søn er neger : 24 desperationer

24 desperationer er undertitlen på JØs nyeste commando raid på det arme danske sprog og livsbillede. Det første indtryk siger, at bogen næsten i et og alt svarer til de foregående: metaforikken, satsbilledet, den hårdhændede blidhed og idiosynkrasien er stadig det inspirationsfremkaldende i hans digte. Set som helhed danner de en besynderlig modsigelse, nemlig mellem den vældigt billedskabende bevægelighed, som JØ jo instrumenterer til fuldkommenhed, og så et eget nærmest statisk univers han ikke gør indhug på. Nu skal man ikke stille op med gode råd til en mand af JØs format, men alligevel, man spør: hvorfor attakerer han dog ikke sine poetiske grundpositioner? hvorfor følger han ikke sine sproglige impulser ind/ud i nye udtryksmæssige sammenhænge i stedet for i én uendelighed at bekræfte sin egen status quo? - Det må være herfra desperationen især svarer sig, fra de sproglige blokeringer, han ligesom er fanget i på godt og ondt. Men under alle omstændigheder ligger digtenehøjt over dansk middelstands-poesi. Anskaf den!.

Læs hele vurderingen