Schades nye bog med overjordiske digte kommer i henseende til temaer og udtryk ikke bag på læseren, derimod nok det at den efterhånden bedagede digter endnu skriver så vitalt som i 20'erne. Friskheden og den påtrængende sanselighed er der nemlig stadigvæk, om end en sammenligning med de ældre poesier afslører en vis mekanisk brug af virkemidler. For til den indre rørlighed svarer i det ydre et ganske fast mønster, såvel i billed- og ordvalg som i selve den himmelske bevægelsesmanøvre, begyndende i en rent kropslig rumsteren og gevaldigt udvidet til kosmologiske tegn og begivenheder. Det må være dette fænomen, JAS selv kalder for »overjordisk«. Heri ligger imidlertid også en forvandling af kødets gang, om man så må sige, idet kødets lyst gøres til poesi og dermed går op i større kræfter. Digtene kender ikke til en snæver pornospekulation i læseroplevelsen, men formidler sig i en total erotisk udfoldelse, hvor man ikke længere kender forskel på legeme og sjæl, men kun serskaberkraften. Som så ofte før har JAS anvendt Inga Lyngbye som illustrator.