Denne tidlige essaysamling af Camus - den er fra 1937 og er det første værk, han fik offentliggjort - blev langt om længe genudgivet i 1958 og blev da forsynet med et langt forord af Camus, i hvilket han dels gør rede for grundene til, at han så længe havde vægret sig mod en genudgivelse af dette ungdomsværk, dels betoner, at netop denne bog trods umodenhed, mangler og ufuldkommenheder i sig rummer fundamentet til alt, hvad han senere har skrevet. Disse fem essays forsøger i knappe, næsten gennemsigtige situationer, som er blottet for enhver form for dramatisk ladning, at virkeliggøre det, som senere i romanerne og især i Sisyfosmyten skulle blive genstand for en filosofisk refleksion: tilværelsens absurde enkelhed. En central bog i et af den moderne litteraturs vigtigste forfatterskaber må være en oplagt anskaffelse.