Det er bogens formål at »gøre Jens August Schade læselig«, at »finde en måde at tale sammen om Schade på«. Helt konkret starter FSL med nykritikken og Freud som metodiske udgangspunkter og præsterer på denne baggrund en række gode læsninger, ikke mindst af krisebogen Sjov i Danmark, hvor de sorte aspekter understreges, og af bl. a. Hjerte-bogen og de forrygende Kællingedigte. Det bliver en beskrivelse af vejen fra det splittede til det samlede, FSL tager godt fat om nælden, og det er gjort med kyndighed og kærlighed - og med åbent blik for talentets grænser. Men også i bisætningerne sker der noget: Schades kunstneriske univers rammes ind med navne som Kingo og Brorson - og Kafka! - Jæger og Rifbjerg, Henri Rousseau og Heerup. Denne indirekte metode er heller ikke dårlig, men lidt krævende af læseren. - Bogen er indtil videre bogen om Schade, uomgængelig for den, der vil have god besked, men Sven Møller Kristensens afsnit i Danske digtere i det 20. årh. og GustavaBrandtsiTilbageblik på 30'erne er stadig kortere) gyldige alternativer.