Rumænsk historiebog kunne bogen lige så vel have heddet, for Hans Scherfigs gentagne ophold i landet fortoner sig til diskrete sidebemærkninger i forhold til hans gennemgang af den klassiske oltids (Ovid) og især den nyere tids historie. Som historieskriver er Scherfig tilbøjelig til at fordele lys og skygge i grove kontraster - bojarerne slemme, bønderne ukuelige kulturbærere - men selv om forfatterens vurderinger er unuancerede, virker han velorienteret og viderebringer meget kulturhistorisk stof om Rumænien, der sparsomt for ikke at sige slet ikke har været behandlet på dansk. De.te posidve element udgør det væsentlige i bogen og vejer så stærkt til, at det må motivere anskaffelse i mange større og mindre biblioteker.