Det er stadig nødvendigt at spise mindre, når man er på slankekur - også efter denne bog. Den adskiller sig i øvrigt ikke i princippet fra andre lignende slankebøger, men det der siges om kalorierne og kampen imod dem, siges på en særdeles fornøjelig måde, og spiseplanerne med angivelse af kalorietal og opskrifter er varierede og spændende. Vejen bort fra de overflødige kilo går også over mere motion. Et godt råd til ægtemanden: »Dans lidt mere med Deres kone. Det slanker, og det er også en fornøjelse. Især når parterne kan nå at holde om hinanden«. Det er en velskreven bog om et efter alt at dømme stadig aktuelt emne.