Alle, der inden for de sidste ti år har beskæftiget sig med modernismen, henviser ustandselig til dette værk. Friedrich vil som titlen siger beskrive strukturen eller den indre sammenhæng i den lyriske modernisme, hvis oprindelse kan stedfæstes nøjagtigt til år 1857, da Baudelaire udsendte Les fleurs du mal. En kort og klar indledning om modernismens idé og baggrund fører over i en grundlæggende fremstilling af Baudelaire, Rimbaud og Mallarmé, en ren analytisk og motivisk gennemgang af deres digtning uden biografiske fakta. Essensen af disse undersøgelser, der også inddrager musikken og malerkunsten, danner grundlaget for en sammenfattende karakteristik af motivfællesskabet med den europæiske lyrik i det 20. århundrede med hovedvægten lagt på det romanske sprogområde. Som tillæg er der bag i bogen aftrykt en række digte i original med oversættelser af Uffe Harder og Poul Borum vedføjet. Friedrich har med denne bog på en smuk måde ført bevis for sin tese om, at den modernedigtning "går frem side om side med reflektioner over digtekunsten, der i betydning er den jævnbyrdig", hvor man særlig skal lægge mærke til den sidste sætning.