Efter at de værste storme og protester har lagt sig, udsender Bjørnvig nu et år efter et forsvar for sin doktordisputats Kains alter, min "uoverkommelige" bog som han med mild ironi over for sine kritikere kalder den. Som bekendt drejede striden sig især om Bjørnvigs tese, der gik ud på at påvise, at Martin A. Hansen ved sin død var på vej ud af den splittelse mellem kunst og kristendom, der efter Bjørnvigs mening havde lammet den senere del af hans forfatterskab. Forsvaret føres hovedsagelig mod hans to argeste opponenter, Erik M. Christensen, der i Ex auditorio nærmest beskyldte Bjørnvig for videnskabelig uvederhæftighed, og Ole Wivel, der i et essay i Kunsten og krigen mente, at han havde overført en privat konflikt på Martin A. Hansen. Bjørnvig har med rette følt sig stødt over kritikernes smålighed over for sit store værk, der ikke foregiver at være et videnskabeligt bevis, men er et forsøg på gennem 15 års studier at nå ind til kernen i en digters liv og kunst. Hansforsvar føres med en overlegenhed og en værdighed, der står i et naturligt forhold til Kains alter, og det bør selvfølgelig anskaffes som et appendix til disputatsen.