Rifbjerg har tidligere skrevet nøgleromaner f.ex. Marts 70 og Spinatfuglene, der har vakt opsigt ved deres mere eller mindre hensynsløse afsløringer af kendte personers liv og færden. De har dog hverken været særlig polemiske eller ondskabsfulde, selv om reaktionen har været voldsom. Hans nye roman er derimod en regulær pamflet, rettet mod noget ganske bestemt og med et utilsløret sigte. Den er et ondsindet og hadefuldt angreb på et københavnsk dagblad, Ekstrabladet, på en kynisme man anvender for at få en historie i bladet for enhver pris og om de lidelser det betyder for dem der bliver ramt. Historien, der selvfølgelig er meget velskrevet, handler cm en far og datter, der bliver skandaliseret af et par artikler i avisen, som kun er skrevet for skandalens skyld, i en pamflet har man lov til at være både ensidig og perfid, men det er et spørgsmål, om Rifbjerg med den form opnår den effekt, han ønsker. Hans store talent for at skrive kan ikke tilsløre, at han i jagten eftersensation og skandale ikke adskiller sig fra de værste journalister ved Ekstrabladet. Men bogen skal nok vække opsigt, det vil dagbladene sørge for.