Gennem disse fire breve, hvoraf de to udkom illegalt i Combat i 1943 og resten lige efter krigen, gør Camus op med nazismen og hvad den stod for. Nærmest i dialogform undsiger han al dets væsen, samtidig med at han opstiller den rette humanistiske livsform for efterkrigstidseuropæeren. Brevene lyser af medmenneskelig varme og forhåbninger om frihed og tolerance. Medens det nazistiske herredømme kun har medført had og fortvivlelse og total meningsløshed, så mener Camus at revolten, oprøret må bruges til at finde det positive i menneskene. Denne lille bog er fuld af uendelig fine betragtninger og må kunne finde anvendelse på alle biblioteker.