Professor Ejnar Thomsens citat-mosaik over Pontoppidans forfatterskab udkom oprindelig i Henrik Pontoppidan til minde (1943), senere er den genoptrykt i Digteren og kaldet (1957). Afhandlingen udgives nu selvstændigt som Uglebog, og selv om den i dag har mistet noget af sin originalitet, er den stadig en fremragende introduktion til forfatterskabet, ikke mindst fordi den fremhæver Pontoppidan som en stadig nærværende og aktuel digter. Nogen stilens mester var Thomsen langtfra, men han opvejer denne mangel ved en redelighed i alt, hvad han skriver, og ved et minutiøst kendskab til hele slægten Pontoppidans litterære frembringelser. For alle biblioteker.