Julies hus og natfar

Fortsættelse af Julies natfar. Personerne er nu blevet et par år ældre. Natfaren er nu cand.mag., og Julie er egentlig blevet for stor til at have barnepige. Alligevel er deres venskab stærktog vigtigt for dem begge, og denne anden bog skriver de for at fortælle om dette og om, hvordan de forsøgte at forhindre nedrivningen af Julies hus. Julie mobbes stadig, og man aner begyndendepubertetsfølelser i hende. Som vigtig bi-person dukker den senere så kendte Elvis Karlsson op i periferien, og man mærker allerede, at han har stof i sig til at blive hovedperson. Aktionen for atbevare huset er temmelig urealistisk og usandsynlig, ligesom Julies forhold til sin stort set usynlige mor kun antydes. Bogen er som forgængeren vanskelig tilgængelig, fuld af symboler og poesi ogmed en stilfærdig handling. Alligevel er man rigere efter at have læst bogen. Det er godt, at der stadig genudgives den slags bøger i en tid, hvor behovet ellers synes at være spænding, action ognemme løsninger.Illustreret som bd. 1.

Læs hele vurderingen

1. udgaven er fra 1974, og denne er et fotografisk genoptryk. Her i fortsættelsen af Julies nat far har natfaren fået navn: Peter. I virkeligheden er Julie nu så stor, at der ikke længere erbrug for en natfar, men forholdet mellem dem har udviklet sig, så ingen af dem kan undvære hinanden. Der er mere handling og elementær spænding i dette bind: Julies hus trues med nedrivning, Peterdriver til havs på en tømmerflåde. En ny person introduceres: En lille fyr, der står og kigger, Elvis Karlsson - og som optager mange af Peters tanker. Om Julies hus så bliver revet ned - det kanman læse om i Elvis Karlssonbøgerne. Kompositionen er den samme som i bind 1 og i mange af Julies afsnit filosoferer hun over selve skriveprocessen. Men det vigtigste for Marie Gripe er stadigforholdet mellem børn og voksne, hvor hun kræver mere ligeberettigelse. Velegnet til højtlæsning fra 4.-5. klasse.

Læs hele vurderingen

Fortsættelse til Julies natfar (lektørudtalelse 73.51.45) med en tidsforskydning på ca. et par år. Som i Julies natfar en beskrivelse af en række rimelige udgangspunkter for etablering af et barn/voksenforhold, hvis menneskeværdighed er en følge af gensidig tillid og respekt. Til belysning af motivet betragtes hovedpersonerne åbenbart af forfatteren som delvis »opbrugte« i den første udgivelse, hvorfor der i nærværende bog inddrages en række mere udadvendte problemstillinger såsom bureaukratiske overgreb mod menneskevenlige miljøer, persondyrkelse af en art, hvor »afgudens« egenskaber er uden betydning i forhold til gruppepresset blandt »tilbederne« m. v. Et næsten genialt påfund er en lille dreng, der til stor forundring for de voksne hver dag står på samme sted uden for havelågen ved Julies hus. Han illustrerer selvstændigt en side af romanens motiv, idet han på den ene side i sammenligning med voksenverdenens forcerede dynamik forekommer irriterende statisk, mens han på denanden side i virkeligheden er yderst aktiv - blot naturligvis på sine egne præmisser. Trods større udadvendthed samme intense følsomhed (der intet har at gøre med goldt »føleri) som i Julies natfar - kompositorisk og stilistisk af samme karakter og på samme meget høje niveau. Kan læses fra ca. 11-årsalderen.

Læs hele vurderingen

Dette er 2. del af bogen om venskabet mellem pigen Julie og den unge mand, Peter, der passer hende, mens hendes mor arbejder. Egentlig er hun så stor, at hun ikke længere behøver at blive passet, men de to lidt ensomme og særegne mennesker har brug for hinanden. Første del var den bog, de skiftedes til at skrive om det venskab, der voksede op mellem dem. Nu er det så konsolideret, at de også kan beskæftige sig med ydre problemer. Nemlig med en aktiv, men fredelig kamp for at bevare det gamle hus, som Julie og hendes mor bor i. De kæmper for at bevare det mod en truende nedrivning, ikke for at beholde det for sig selv, men som et samlingssted for alle, der har brug for det. Om de vinder deres kamp mod myndighederne står hen i det uvisse, og er ikke afgørende for forfatteren, der ikke beskæftiger sig med det som et alment samfundsproblem, men kun som de tos individuelle anliggende. I tråd med det ligger, at der er en eventyrstemning i bogen, støttet af HaraldGripeskongenialetegninger. Ikke en bog for de mange, dertil er den for mættet med tanker og overvejelser, der balancerer lige på kanten af manér. Jeg synes, den klarer balancegangen. Kan bruges til oplæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.

Læs hele vurderingen