7 fortællinger fra danmarkshistorien fra 1000-tallet til 1200-tallet. I alle historierne er en dreng hovedperson. Han bevæger sig i næsten alle fortællingerne i de højere cirkler blandt kongerog adelsmænd, som han gennem snilde og snarrådighed redder ud af faretruende situationer. Handling og spænding er hjørnestenene i alle fortællingerne, der bærer umiskendeligt præg af gamlemaskuline dyder som mod, ære, kampevne og -vilje. Krig og kamp er i det hele taget godt og ikke mindst spændende, hvis blot man kæmper på den rigtige side, forstås! - Historierne er p.gr.a. dereshandlingsmæssige spænding, længde og enkle opbygning velegnede til læsesvage. Bogen er 2. bind i en serie på 8 og har tidligere i 1934 været udgivet i OTA-serien, den er omskrevet og bearbejdet afJette Ahm. Den er efter min opfattelse en eskapistisk bog udgivet i én krisetid og genudgivet i en anden. En del voksne formidlere vil sikkert være betænkelige ved dens krigs- og voldsforherligendebudskab, men den skalsåmænd nok finde mange læsere blandt krisens børn. - Flot forside i farver af Roald Als, som også har illustreret. Fra ca. 9 år.