Tilværelsen anno 1964 stilles frem for vort blik i ironisk belysning. Vor hverdagsverdens effekter og begreber er her spbttet ad og påny forbundet i sære sammenhæng og vredne ord. Plast, plomber, håndtag, aviser, samlebånd, tabletter, glasskår, trafik, nedløbsrør, kasseapparater, klokkeslet, traumer, petitstof, ordsmuld, narkose, halsbrand, spyt, havarikommissioner, turister. Gamle kendinge lader sig hyppigt se: Læder, Bly og Pap. Dette imponerende ordmylr kan nok få digtene til at virke en kende hårdtpumpede; i selve formen ligger også en vis monotoni. At forfatteren næppe kan siges at være kommet »trans« (i indermuren af bly at lade »Ordspids dreje sig et hul til strålen af fortabt forklaring«), svækker dog ikke det overbevisende indtryk af talent denne digtsam-bng giver. Knud Holst har hele to debuter bag sig, en digtsamling (Dementi, 1962) og en novellesamhng (Dyret, 1963). De mindre biblioteker kan nøjes med at lade ham repræsentere ved novellesamlingen, de større børstille Trans ved siden af.