I modsætning til sin forrige digtsamling Afstande, hvor Charlotte Strandgaard for en stor del benyttede mini-digtet til at udtrykke erfaringer fra hverdagslivet, nærmer hun sig i denne digtsamling det længere episke digt og den korte prosalignende fortællemåde. Emnerne kredser om livet i gaden, børn contra forældre, katastrofen at få et barn, der er »anderledes« og forholdet mellem to, set fra begge sider. Der har fundet en stor udvikling sted henimod en afklaring og en slags resignation: »jeg lærer det /mere og mere / fosterlykken«. Charlotte Strandgaards nye samling kan læses og forstås af mange.