Myter

Mennesket er i disse digte blot repræsenteret ved sine sekreter, funktioner, organer og lemmer, fortrinsvis sygdomsbefængte. Ved at disse forbindes metaforisk med fænomener fra den omgivende verden demonstreres dette demonterede menneskes absolutte disharmoni med den civilisation, det selv har ønsket. Digterens teknik er surrealismens, men han hersker over den og styrer sine digte, og i dette spores årsagen til den enstonighed, man må bebrejde ham. At mange også vil bebrejde ham, at han vender vrangen ud på tilværelsen, er sikkert. Men digtsamlingen er for betydelig til at kunne affærdiges dermed. Alligevel skal det papeges, at en ofte helt vellystig boltren sig i betændte ord truer med at skade visse digte ved at kaste et tvetydigt skær over digterens intention (eksempel: »De syges fordrivelse«). Det er intet under, at netop Jess Ørnsbos første samling Digte (1960) foranledigede en fortvivlet efterlysning af Poesiens blå blomst med påfølgende avisdebat. Også hans anden samlingvil provokere. Den bør købes af købstadbibliotekerne.

Læs hele vurderingen