Kanal

Med snublende snaksomhed og en overvægt af småord kredser disse digte om et noget, som aldrig bliver nævnt. Der tales om »det« og »den slags«, men præcist hvad »det« går ud på, tier digtene om. Således blir hvert digt en si, hvorigennem det foregivne tema er forsvundet. De ligner måske vor hverdagstilværelse? Vi efterlades i en tilstand af tvivlrådighed og forvirrethed. Og deri ligger jo nok meningen. På en vis måde, ikke uden brug af forbilleder, fx. Rifbjerg, er det lykkedes Jørgen Leth at kanalisere de vage, ganske komplicerede hver-dagsfornemmelser, som man træffer på ved »svinkeærinder ind i sig selv«. Jeg synes, at centralbiblioteker bør give bogen en chance.

Læs hele vurderingen